editorial

Hvis der er noget sted, hvor man ikke kan blive dømt for at være forkert på den, så er det ved at tænke forbudte og deciderede ulovlige tanker.

Det er først, når man sætter handling bag det forbudte, at ting kan gå galt, men ved at få forløsning for det, man normalt ikke må, så kan man også være tøjret til hverdag, end at man skal føle sig spærret inde i ens egen krop.

Den slags mennesker er også de mest farlige, når de kun går rundt og planlægger med sig selv uden at inddrage andre eller nogle ting, udover det de kan lave selv.

Tag for eksempel, at man har en seksuel lyst eller tilbøjelighed, som i det gængse samfund måske ikke er helt velstillet. Her taler vi ikke om noget absurd, bizart eller aparte, som man måske kan kalde på kanten af det etisk korrekte og måske endda farlige.

Vi er ude i det scenarie, når man er draget af noget eller nogle, som bestemt ikke vil være med i den samme seksuelle akt som en selv, og hvis man gennemførte det, så er der ganske givet, at man fik udløsning og forløsning for at gøre dette – men man efterlader varige ar på den anden person, der måske aldrig heler helt.

Her kan den rette løsning være, at man anskaffer sig noget sex legetøj, og selv hvis man ikke kan finde noget, der til fulde repræsenterer ens lyster, så kan man måske anskaffe sig noget, der tilbøjeligvis ligner, og så kan fantasien gøre resten.

Dette er trods alt bedre, end at man får at vide og tænker selv, at man skal lægge en dæmper på sig selv, for det bliver bare som at spærre en dæmon inde, der blot venter på at bryde ud – og med tiden kan det udbrud bliver vildere og voldsommere.