editorial

En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, som kan afsløre forandringer, der ikke kan mærkes med fingrene. Undersøgelsen bruges både i det offentlige screeningsprogram og som klinisk undersøgelse, når en læge har mistanke om sygdom. Mange forbinder undersøgelsen med ubehag og bekymring, men billeddiagnostikken er i dag skånsom, præcis og gennemprøvet.

Når man forstår, hvad der sker før, under og efter undersøgelsen, bliver oplevelsen ofte mere overskuelig. Samtidig er det lettere at vurdere, hvornår man selv bør reagere, og hvornår en henvisning til røntgenklinik eller hospital er relevant. 

Hvad er mammografi, og hvornår bruger man den?

Mammografi i København og resten af landet er en medicinsk røntgenundersøgelse af brystvævet, der bruges til at opdage og vurdere knuder, forkalkninger og andre forandringer i brystet. Undersøgelsen kan afsløre meget små forandringer, som ikke kan mærkes ved en almindelig klinisk undersøgelse.

I Danmark bruges undersøgelsen især i to sammenhænge:

– Som led i det nationale screeningsprogram for kvinder i alderen 50-69 år
– Som klinisk undersøgelse, når der er symptomer eller mistanke om sygdom i brystet

I screeningsprogrammet bliver kvinder automatisk inviteret hvert andet år. Her tages typisk to billeder af hvert bryst i faste standardprojektioner. Formålet er tidlig opsporing af brystkræft hos kvinder, der ikke nødvendigvis har symptomer.

Ved en klinisk undersøgelse er situationen ofte en anden. Her er der typisk:

– en mærkbar knude
– ændringer i brystets form eller hud
– indsunket brystvorte
– væske eller blod fra brystvorten
– vedvarende smerter eller ømhed i et bestemt område

I disse tilfælde kombineres billeddiagnostik ofte med andre metoder, for eksempel ultralyd og eventuelt vævsprøve (biopsi), så lægerne kan få et så præcist billede som muligt.

Stråledosis ved moderne mammografi er lav og ligger klart inden for de grænser, sundhedsmyndighederne anbefaler. Risikoen ved stråling vurderes som meget lille sammenlignet med gevinsten ved tidlig opdagelse af brystkræft.

mammografi

Sådan foregår en mammografi: trin for trin

Selve undersøgelsen er som regel kort. De fleste er færdige inden for 10-20 minutter, afhængigt af om der skal tages ekstra billeder eller suppleres med ultralyd.

Et typisk undersøgelsesforløb ser sådan ud:

1. Du møder op i klinikken
Du bliver ofte bedt om at møde i løstsiddende tøj, som er nemt at tage af på overkroppen. Personalet spørger som regel kort til eventuelle symptomer, tidligere brystoperationer og tidligere undersøgelser.

2. Forberedelse
Du klæder om fra livet og op, og radiografen (røntgensygeplejersken) guider dig ind til apparatet. Mange oplever, at det hjælper, når der bliver forklaret, hvad der sker trin for trin. Det gør det lettere at slappe af.

3. Placering af brystet
Brystet placeres på en flad plade på røntgenapparatet. En gennemsigtig plade presses ned ovenfra for at holde brystet stille og fordele vævet. Komprimeringen kan føles ubehagelig, men den varer som regel kun få sekunder pr. billede.

4. Selve billedoptagelsen
Når brystet ligger rigtigt, beder radiografen dig om at stå stille og holde vejret ganske kort, mens billedet tages. Der bliver typisk taget billeder fra to vinkler af hvert bryst. Ved klinisk mammografi kan der være behov for flere detaljerede projektioner.

5. Ekstra undersøgelser ved behov
Hvis lægen vurderer, at der er områder, der skal undersøges nærmere, kan du blive tilbudt ultralyd af brystet i samme seance. Ultralyd er særlig nyttig til at vurdere, om en forandring er fast, fyldt med væske eller har andre karakteristika, som er vigtige for diagnosen.

6. Efter undersøgelsen
Mange røntgenklinikker sender svaret til den henvisende læge inden for kort tid ofte allerede næste dag. Ved screeningsmammografi får man typisk svar skriftligt. Ved klinisk mammografi foregår opfølgningen ofte hos egen læge eller en speciallæge, som gennemgår billeder og forklarer det videre forløb.

Selvom selve trykket på brystet kan være ubehageligt, oplever de fleste, at undersøgelsen er til at håndtere. Ubehaget forsvinder hurtigt igen, så snart trykket lettes. For mange giver det ro at vide, at komprimeringen er med til at forbedre billedkvaliteten og mindske stråledosis.

Hvordan vælger man klinik, og hvad kan du forvente?

Når en læge har vurderet, at der er behov for billeddiagnostik, kan undersøgelsen foretages på hospital eller en specialiseret røntgenklinik. For patienter i sygesikringsgruppe 1 i Region Hovedstaden er undersøgelsen typisk gratis, når der foreligger en henvisning, mens selvbetalte undersøgelser også er en mulighed for privatpatienter.

Ved valg af klinik lægger mange vægt på:

– kort ventetid på undersøgelse og svar
– erfaring med brystdiagnostik
– moderne udstyr med lav stråledosis og høj billedkvalitet
– rolig atmosfære og personale, der tager sig tid til at forklare undersøgelsen

Nogle klinikker har særligt fokus på at kombinere mammografi med andre billeddiagnostiske metoder som tomosyntese (en form for 3D-mammografi) og højopløselig ultralyd. Den kombination kan give en mere nuanceret vurdering, især hos yngre kvinder med tæt brystvæv eller ved komplekse fund.

I centrum af København er Nørrevold Røntgenklinik et eksempel på en speciallægepraksis, der har arbejdet med røntgen- og ultralyddiagnostik i mange år. Klinikken er indrettet med moderne digitalt røntgenudstyr, herunder dedikeret mammografiudstyr og mulighed for tomosyntese, samt high-end ultralydsapparater.

For patienter, der ønsker en undersøgende, forklarende tilgang og hurtige svar, kan Nørrevold Røntgenklinik være et relevant valg. Man kan læse mere om undersøgelserne og mulighederne direkte hos www.noerrevold.dk.