editorial

En gulvafslibning gør meget godt for dine gulve, men det er altid rart at vide, hvad det nogenlunde koster, inden du begynder at indhente tilbud – så bliver du ikke alt for overrasket undervejs.

Det behøver bestemt ikke at være dyrt at få slebet dine trægulve, og ofte er der ingen forskel på prisen på en gulvafslibning i Randers og én i København – i hvert fald ikke hvis du bruger et landsdækkende firma, der forstår sig på kvalitet og håndværk. 

Der er flere forskellige ting, der spiller ind, når prisen for en gulvafslibning skal beregnes, men som udgangspunkt starter man ved ca. 100 kr. per kvadratmeter inklusiv moms. Når vi siger “starter,” skyldes det, at prisen kan ændre sig, hvis dit trægulv eksempelvis er meget slidt og har brug for en afhøvling først, eller hvis træsorten er af en særlig karakter, der kræver andre arbejdsmetoder end sædvanligt. 

Hvad koster en gulvafhøvling?

Skal gulvet høvles, inden det skal slibes, koster det lidt mere. Det er for eksempel nødvendigt, hvis der er mange ujævnheder, eller hvis der er malingpletter, gammel fernis og lignende, som skal fjernes. 

Som tommelfingerregel skal du læggr yderligere 50 kr. eksklusiv moms oveni prisen for en gulvafslibning, hvis plankerne skal høvles, fordi det er en omfattende opgave, der kræver ekstra udstyr. 

Efterbehandlingen spiller også en rolle

En sidste faktor, der kan påvirke prisen for en afslibning eller afhøvling, er den overfladebehandling, trægulvet skal have efterfølgende. Der er flere forskellige muligheder – fx lak, lud, olie og sæbe – og valget spiller naturligvis en rolle for prisen. Både fordi de hver især kræver forskellige arbejdsmetoder og tid, men også fordi materialerne hver især koster forskelligt. 

Vil du kende den eksakte pris på en gulvafslibning af lige præcis dit gulv, er det bedste, du kan gøre, at indhente tilbud fra tre forskellige gulvfirmaer – på den måde har du et godt sammenligningsgrundlag.