editorial

Vi danskere har alle dage haft en tradition for at byde retter og smagsvarianter fra fremmede himmelstrøg velkomne i de hjemlige kogebøger og opskrift samlinger, og gøre dem til vore egne. Kulinariske specialiteter som italienske pizzaer og pasta retter er prima eksempler på udenlandsk mad, som med tiden er blevet dansk. Tænk blot på spaghetti med kødsovs, som ligger langt fra noget, du ville finde på et trattoria i Italien – men stadig utroligt lækkert.

På samme måde forholder det sig med boller i karry, som kombinerer den danske frikadelle tradition med den eksotiske karry. Karry er et blandingskrydderi, som er udbredt i Indien, men du ville aldrig finde en ret som boller i karry nogen steder i Indien eller omegn. For det første er karry ikke et egentligt krydderi, men som nævnt en blanding af forskellige krydderier og urter – det ægte indiske køkken ville aldrig benytte sig af færdigblandet karrypulver. Og for det andet ville en inder slet ikke anvende de samme ingredienser, som er bestanddelene i en dansk boller i karry.

Nemme og lækre boller i karry – god aftensmad til hverdag

I lighed med den danske variant af Spaghetti Bolognese – spaghetti med kødsovs – er den danske udgave af boller i karry dog slet ikke at kimse ad. Boller i karry er super lækkert, nemt at tilberede, og kan gemmes i flere dage i køleskabet – eller i ugevis i fryseren – skulle man have behov for nem aftensmad i en travlt hverdag. Og så er boller i karry en billig ret. Du skal faktisk kun bruge ingredienser, som fås i ethvert supermarked – hakket kalve- og svinekød, æg, mel, salt, peber, mælk og løg til bollerne, og karry pulver, æbler, løg, smør, salt og peber til sovsen. Du kan selv bestemme, hvor stærk sovsen skal være, ved at variere mængden af karrypulver. Og du kan tilsætte fløde, hvis sovsen skal være lidt tykkere.

Find opskriften på dk-kogebogen.dk